jobbporten.se

  Region Nordjylland

Job i Region Nordjylland

Med et job i Region Nordjylland får du som sundhedsfaglig medarbejder et væld af muligheder. Vi sørger først og fremmest for, at du som ny bliver taget godt imod og kommer godt i gang med dine opgaver i samarbejde med dine kolleger.

Sammen med din nærmeste leder finder I ud af, hvordan og ikke mindst hvornår du løser dine opgaver tilfredsstillende. Du får en mentor eller lignende tilknyttet, så du altid har en, du kan gå til, når du har spørgsmål. Er du sygeplejerske, bliver du tilknyttet ”Godt fra start”, der er vores onboardingprogram for sygeplejersker. Det er vigtigt for os, at din hverdag fungerer, så du bedst muligt kan være med til at sikre, at de nordjyske patienter er i gode hænder.

Du kan læse meget mere om, hvordan det er at være sygeplejerske i Region Nordjylland, ligesom du kan læse om forskellige sygeplejerskers hverdag og opgaver og se ledige jobs for sygeplejersker på karrieresite for sygeplejersker. På samme måde har du mange muligheder for at arbejde som speciallæge i Region Nordjylland, du kan fx se vores alle vores ledige lægejobs på karrieresite for læger.

I Region Nordjylland lægger vi vægt på, at du har mulighed for at dygtiggøre dig, og at du føler, du har et spændende og udfordrende arbejdsliv. Når du er kommet godt i gang med arbejdet, kan du sammen med din nærmeste leder finde ud af, hvordan dit arbejdsliv fremadrettet skal udforme sig. Det kan være ved at specialisere dig i inden for et særligt emne eller arbejde bredt inden for dit felt.

Til gengæld forventer vi af dig, at du er ambitiøs og yder dit bedste i din enhed og i det tværfaglige samarbejde for de nordjyske borgere.

 

RNJ5

Om Region Nordjylland

Region Nordjylland er Danmarks nordligste region med daglige fly- eller færgeafgange til Sverige. Region Nordjylland har ca. 15.000 ansatte. Heraf 3.600 sygeplejersker og 1.600 læger.

Regionen har tre hospitaler med funktioner mange steder i regionen. Aalborg Universitetshospital er det største hospital med hovedsæde i Aalborg. Regionshospital Nordjylland er et mindre hospital med adresser i blandt andet Hjørring og Frederikshavn. Psykiatrien har også hovedsæde i Aalborg og har funktioner i flere byer.

Alle tre hospitaler kan hjælpe dig som ny medarbejder med at blive etableret i Nordjylland – også med din familie. I samarbejde med den kommune, du skal bo i, hjælper vi dig med alle de praktiske ting, der skal løses for at få hverdagen til at fungere.

Mød en kollega

Vil du se, hvad dine kommende kolleger selv fortæller om deres job, så se med her: https://rn.dk/genveje/karriere/moed-en-kollega. Du finder både sygeplejersker, læger og andre faggrupper.

Bransch

Hälsa & sjukvård

Anställda

100

Huvudkontor

Nordjylland

Webbplats
Region Nordjylland
Sociala medier

Region Nordjylland i sociala medier

Missa inga lediga jobb från Region Nordjylland

Genom att fylla i din e-postadress så godkänner du Allmänna villkor